Vi søger

Digital Account Manager

Digital Account Manager

Mack Media vokser og søger en ny Digital Account Manager til vores kontor i Værløse og Odense

Som Digital Account Manager er du med i salgsprocessen fra start til slut og du vil blandt andet selv booke og afholde møder hos kunderne. Gennem god planlægning og grundigt arbejde identificerer du kundernes behov og tilbyder dem forskelligartede, resultatskabende marketingløsninger såsom annoncering via sociale medier, Google Ads, optimeret website m.v. Du vil ligeledes være en nøglespiller i fastholdelsen af kunderne og løbende være i dialog og afholde møder med dem, for at bistå med indblik og synliggørelse af effekten af tiltagene.

Hos Mack Media får du:
– Fast grundløn + provision
– Iphone og laptop
– Løbende coaching og videreudvikling
– Skønne kollegaer og en kanon stemning i et unikt team
– Et ambitiøst arbejdsmiljø

Vi arbejder med alle typer af kunder der både har ønsket om og behovet for en effektiv, professionel markedsføring af sine produkter eller ydelser. Du kommer dagligt til at være i kontakt med både eksisterende og nye kunder. Din arbejdsuge består af 2½ dag på kontoret og 2½ i kundemøder, både på kontoret og ude hos kunder.

Den ideelle kandidat

Hvis du tidligere har arbejdet med salg og kunderelationer er det en stor fordel. Dit energiniveau er højt og dit vinderinstinkt gør, at du skiller dig ud fra mængden. Du er ambitiøs og dit gode humør smitter af på dine kollegaer, kunderelationer og samarbejdspartnere.

For at blive en del af vores team er det en fordel at:

– Du har arbejdet med salg og kunderelationer
– Du har erfaring med online / offline markedsføring
– Du er dygtig til at kommunikere
– Du har kørekort
– Du har et udpræget vinderinstinkt
– Du er positiv

Hvor og hvornår?

Vi har kontorer i København og Odense samt i Malmö og Karlskrona, via vores svenske søsterselskab Mortensen Media AB. Vores mål er at hjælpe kunder med at opnå brand awareness, flere kunder og en øget ROI. Vi hjælper brands med online synlighed ved hjælp af cross media planning – det er ikke bare relevant, det er interessant, inspirerende og givende for alle parter.

Lyder det som et job for dig?

Vi afholder løbende samtaler så tøv ikke med at skriv til os

Opstart: SNAREST MULIGT

Send dit C.V og ansøgning her – eller på info@mackmedia.dk